Regeringens medansvar for flaskehalse

Dansk Metal

28/11-2003

Regeringen rammer sig selv med den undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked, som man har bestilt hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Forbundssekretær Valther Andersen, der er leder af Dansk Metals Arbejdsmarkeds-sekratariat, konstaterer at 35 pct. af de adspurgte virksomheder har været nødt til at nedjustere sine krav til faglige kvalifikationer:
”Jamen, det kan da ikke overraske netop denne regering, der har gjort, hvad den kunne for at bremse alt hvad der hedder opkvalificering gennem efteruddannelse. Det er svært at forbedre kvalifikationerne, når AF kun må bruge 55 pct. af dette års pulje til efteruddannelse og oven i købet skærer det yderligere til 50 pct. næste år”, siger Valther Andersen.

Det er primært inden for IT, at rapporten rammer faggrupper, som organiseres gennem Dansk Metal.

”Jeg har svært ved at få øje på, at IT-branchen har et flaskehalsproblem. Undersøgelsen blandt 300 virksomheder viser, at man mangler arbejdskraft til 230 stillinger. I Metal har vi 578 ledige inden for IT, der med blot en smule opkvalificering ville kunne gå ind i disse stillinger”.

Valther Andersen noterer sig også, at det i 38 pct. tilfælde har været nødvendigt at hæve lønnen for at skaffe arbejdskraft:
"Det kan jeg da kun glæde mig over. Det er jo kun et par dage siden, at man oplevede udtalelser fra arbejdsgiverne om, at der var masser af job til ledige IT-medarbejdere, hvis de blot ville reducere deres lønkrav", slutter Valther Andersen.






ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site

oversigt .. emnekatalog